søndag den 23. marts 2014

På den igen, op på hesten og igang igen.

Som der kan læses ud af overskriften er der igen sket ting og sager her i huset.
Endnu en operation, endnu en rekreation og masser af nye opgaver med studierne.
Årsopgaven venter lige om hjørnet.
Men bedst af alt, jeg fik lov at komme i praktik på senere tidspunkt og det var meget glædeligt.
Der er også lyspunkter at spore omkring børnebørnene, de to banditter Liam og Linus har været  på OUH til et projekt " Gå glad til mad"og Linus er begyndt at spise, det er jo herligt, Liam er lidt mere tilbageholdende, men han har gjort fremskridt, hvor er det dejligt.
Mikkel har fået et eftermiddags tilbud og sin gamle hjemme hos pædagog tilbage og hvor er han glad.
Liam og Linus mødte to hospitalsklovne mens de var indlagt på OUH, og hvilken glæde for de to at mød rigtige klovne, der kunne en masse med balloner og andet klovnesjov.
Så alt mulig grund til at støtte det gode formål og se billeder på en anden blog , hvor hyggeligt ungerne havde det.
"På eventyr gennem livet "er en blog om de to banditters hverdag, sammen med deres forældre og alt det andet, der er i forbindelse med deres handicap. Et kig værd.
Alle  tre drenge har været og besøge os og har delt masser af krammere ud, til en smerteplaget farmor og mormor, hvor er det herligt og jeg har den mening at det er det bedste medicin, som findes og det kræver ikke recept og kan gives i  ubegrænsede mængder.
Min kreativitet er stadig lidt  på stand by, kræfterne rækker ikke.
Men ja, hvis jeg selv skal sige det , er jeg blevet god til rapport skrivning og power point præsentationer i stedet.
Ja selvtiliden fejler ikke noget.
Og eftermiddagen blev nydt i haven lige på en solfyldt plet, med en kop kakao og et stk kringle.
Var der nogen som sagde livsnyder ad libitum?


DE TRE BANDITTER


Mikkel

Linus 

Liam

lørdag den 1. marts 2014

Et er at vinde - et andet er at tabe det igen

Et er at vinde  - et andet er er at tabe det igen

Der har været stille i lang tid.

Højtid, sygdom, lektier, projekter, opgaver, messer og praktikker, har optaget al min tid.
Og lige netop det sidste ord tid og praktik fylder rigtig meget.
 Praktikken, som er en afkobling og en afprøvning af teorien gik lidt i vasken.
Fredag var jeg til samtale på en praktikplads, som virkelig havde lavet et godt praktik-forløb og brugt tid på at jeg skulle komme og tale  med dem om praktikken, blev med et kastet til jorden.
Det var bare så spændende, det de havde at byde på.
Brevet fra sygehuset dumpede ind af døren lørdag og praktikplanerne manet i jorden, endnu en indkaldelse til en operation og operationen er af meget nødvendigt karakter, så ingen udsættelse her.
Øvvv øv og øv men forude venter en eksamenstid og den kan heller ikke udsættes. 
Det første år af HG'en er ved at rinde ud og det har været spændende og lærerigt.
Så jeg må vælge, hvad er vigtigst og jeg har valgt.
Helbredet kommer i første række, selvom det er surt.
Hvad kommer let, går let.
Om lidt vil jeg gå i køkkenet og bage noget til i morgen, hvor børnebørnene kommer og rasler fastelavn. Pissst jeg har set det på Facecbook.
Jeg nyder at vinteren overstået for denne gang, hvis man skal tro på medierne.
jeg bliver i troen.
Der sker mange ting i vores lille familie, men de må vente til et andet indlæg og den kreative side ligger også stand by. Men jeg trøster mig med at det bliver bedre.
Sidder i vores lille sommerhus og skriver, mens jeg ser myggene danse udenfor ruden, vinteren har sunget den sidste linje i det sidste vers for denne gang.
Kartoflerne er lagt til spiring i kosteskabet og haven er udvidet med endnu et højbed, hvor jeg glæde mig.



                                                          Anemoner fra Kongeskoven