Den mørke tid er over os. De seneste dage har været mørke.
Jeg er jo som tidligere beskrevet i gang med en HG uddannelse, og hold da op, hvor er der meget der skal holdes styr på. Men skal jeg selv beskrive forløbet, går det såmænd meget godt, når man tager alt i betragtning. PT er jeg i gang med at arrangere Julemesse et tværfagligt projekt, hvor jeg arbejder i Marketing gruppen, meget hyggelig opgave. Den udfordrer mig og det kan jeg godt lide.
Knapt så udfordrende er det med Liam's Dinohue, den gør knuder, men mon ikke week-enden i sommerhus løsner lidt op for den opgave. Vi bor hjemme i vores hus i byen, det er vinter og vores lille hyggelige sommerhus, som er på kolonihave basis, må ikke bebos om vinteren.
Der er lukket for vandet, så det gør det til en udfordring at opholde sig der, men det er nu hyggeligt at sidde der og nyde endnu en solnedgang inden vinteren, måske indhenter os.
Det lille hus, giver mig den ro der skal til, for at min dagligdag kan fungere.
Og i dag er det valgdag, jeg har husket at stemme. Håber på en forandring.
Snart er det tid til endnu nye forandringer. Julen står for døren og banker på. En hyggelig tid med familien, er på trapperne og endnu udsigt til en jul, hvor vi samles med vores sammenbragte delikatesser og nyder 1. juledag i det lille røde sommerhus. Nej hvor jeg glæder mig og det gør katten Trisse også, for ved stranden skal man ikke gå i snor. Det skal man i byen.
|
Det lille røde hus ved stranden |